{"id":2138,"date":"2023-01-31T11:36:50","date_gmt":"2023-01-31T10:36:50","guid":{"rendered":"https:\/\/mxth.dk\/?page_id=2138"},"modified":"2023-08-23T20:03:04","modified_gmt":"2023-08-23T18:03:04","slug":"f13-spektrallinjer","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mxth.dk\/?page_id=2138","title":{"rendered":"F13 &#8211; spektrallinjer"},"content":{"rendered":"\n<div class=\" wp-block-cover alignfull has-parallax eplus-wrapper\"><span aria-hidden=\"true\" class=\"wp-block-cover__background has-background-dim\"><\/span><div role=\"img\" class=\"wp-block-cover__image-background wp-image-2140 has-parallax\" style=\"background-position:50% 50%;background-image:url(https:\/\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5976-2.jpg)\"><\/div><div class=\"wp-block-cover__inner-container is-layout-flow wp-block-cover-is-layout-flow\"><p class=\" has-text-align-center has-large-font-size eplus-wrapper eplus-styles-uid-11d6d4\">FORS\u00d8G B6<\/p>\n\n<p class=\" has-text-align-center eplus-wrapper eplus-styles-uid-83a57b\">spektrallinjer<\/p><\/div><\/div>\n\n\n\n<h3 class=\" wp-block-heading eplus-wrapper\">Form\u00e5l<\/h3>\n\n\n\n<p class=\" eplus-wrapper\">At bestemme b\u00f8lgel\u00e6ngderne for nogle af de synlige linjer i spektret fra et spektralr\u00f8r og sammenligne dem med de teoretiske.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\" wp-block-heading eplus-wrapper\">Fors\u00f8g<\/h3>\n\n\n\n<p class=\" eplus-wrapper\">Vi \u00f8nsker at finde b\u00f8lgel\u00e6ngderne for det lys, som et spektralr\u00f8r udsender. Vi f\u00e5r brug det et gitter med en kendt gitterkonstant. Et gitter p\u00e5 600 linjer pr. mm vil v\u00e6re passende. N\u00e5r lyset fra spektralr\u00f8ret passerer igennem gitteret vil forskellige dele af lyset afb\u00f8jes forskelligt, alt efter hvilken b\u00f8lgel\u00e6ngde lyset har. Vi studere de vinkler, som de forskellige farver \u2014 svarende til de forskellige b\u00f8lgel\u00e6ngder \u2014 afb\u00f8jes i. Til dette form\u00e5l er det praktisk at benytte et s\u00e5kaldt <em>spektrometer<\/em>, ogs\u00e5 kaldet et <em>goniometer<\/em>.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-gallery has-nested-images columns-default is-cropped eplus-wrapper wp-block-gallery-1\">\n<figure class=\" wp-block-image size-large eplus-wrapper\"><img data-recalc-dims=\"1\" loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"1024\" data-id=\"2143\" src=\"https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5983-2.webp?resize=1024%2C1024&#038;ssl=1\" alt=\"\" class=\"wp-image-2143\" srcset=\"https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5983-2.webp?w=1024&amp;ssl=1 1024w, https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5983-2.webp?resize=300%2C300&amp;ssl=1 300w, https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5983-2.webp?resize=150%2C150&amp;ssl=1 150w, https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5983-2.webp?resize=768%2C768&amp;ssl=1 768w\" sizes=\"auto, (max-width: 1000px) 100vw, 1000px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<figure class=\" wp-block-image size-large eplus-wrapper\"><img data-recalc-dims=\"1\" loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"1024\" data-id=\"2144\" src=\"https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5985-2.webp?resize=1024%2C1024&#038;ssl=1\" alt=\"\" class=\"wp-image-2144\" srcset=\"https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5985-2.webp?w=1024&amp;ssl=1 1024w, https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5985-2.webp?resize=300%2C300&amp;ssl=1 300w, https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5985-2.webp?resize=150%2C150&amp;ssl=1 150w, https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5985-2.webp?resize=768%2C768&amp;ssl=1 768w\" sizes=\"auto, (max-width: 1000px) 100vw, 1000px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<figure class=\" wp-block-image size-large eplus-wrapper\"><img data-recalc-dims=\"1\" loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"1024\" data-id=\"2142\" src=\"https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5982-2.webp?resize=1024%2C1024&#038;ssl=1\" alt=\"\" class=\"wp-image-2142\" srcset=\"https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5982-2.webp?w=1024&amp;ssl=1 1024w, https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5982-2.webp?resize=300%2C300&amp;ssl=1 300w, https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5982-2.webp?resize=150%2C150&amp;ssl=1 150w, https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5982-2.webp?resize=768%2C768&amp;ssl=1 768w\" sizes=\"auto, (max-width: 1000px) 100vw, 1000px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<figure class=\" wp-block-image size-large eplus-wrapper\"><img data-recalc-dims=\"1\" loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1024\" height=\"1024\" data-id=\"2141\" src=\"https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5981-2.webp?resize=1024%2C1024&#038;ssl=1\" alt=\"\" class=\"wp-image-2141\" srcset=\"https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5981-2.webp?w=1024&amp;ssl=1 1024w, https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5981-2.webp?resize=300%2C300&amp;ssl=1 300w, https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5981-2.webp?resize=150%2C150&amp;ssl=1 150w, https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5981-2.webp?resize=768%2C768&amp;ssl=1 768w\" sizes=\"auto, (max-width: 1000px) 100vw, 1000px\" \/><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n<p class=\" eplus-wrapper\">Det har et r\u00f8r med linser, som anbringes foran spektralr\u00f8ret samt en spalte, hvis bredde kan justeres med en skrue. Spalten s\u00f8rger for at en tilpas tynd str\u00e5le og linserne justeres, s\u00e5 man ser et skarpt billede i det andet r\u00f8r n\u00e6rmest \u00f8jet, som her kaldes \u201ckikkerten\u201d. Ved at dreje kikkerten rundt p\u00e5 den gradinddelte cirkul\u00e6re skive kan man iagttage de forskellige farvede linjer, kaldet&nbsp;<em>spektrallinjer<\/em>. Vi vil udelukkende benytte os af 1. ordens afb\u00f8jninger, s\u00e5 n = 1 i gitterligningen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\" eplus-wrapper\">Vi skal have bestemt vinklen fra hver enkelt linje i forhold til 0. ordens str\u00e5len. Dette kan g\u00f8res ved hj\u00e6lp af vinkelm\u00e5leren p\u00e5 spektrometerets cirkelskive. Bem\u00e6rk, at man f\u00e5r et mere n\u00f8jagtigt tal for vinklen ved at finde vinklen imellem de to symmetriske beliggende linjer \u2014 med samme farve \u2014 omkring 0. ordens str\u00e5len og derefter dividere med 2 (Overvej hvorfor!). Alts\u00e5<\/p>\n\n\n\n<p class=\" has-text-align-center eplus-wrapper\">$\\Theta_1=\\frac{v_2-v_1}{2}$<\/p>\n\n\n\n<p class=\" eplus-wrapper\"><em>Gode r\u00e5d<\/em>: S\u00f8rg for, at lysstr\u00e5len rammer&nbsp;<em>vinkelret<\/em>&nbsp;ind p\u00e5 gitteret! Anbring r\u00f8ret s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 r\u00f8ret som muligt, s\u00e5dan at spalten er lige ud for spektralr\u00f8ret. Spalten skal g\u00f8res tilpas smal til at linjerne fremst\u00e5r tydelige og skarpe. Brug tr\u00e5dkorset i kikkerten til at udpege linjen. Herefter afl\u00e6ses gradtallet. Her skal nonius benyttes. Den kan give en n\u00f8jagtighed i afl\u00e6sningen p\u00e5 0,1 grad. Nedskriv resyltaterne for de tydelige linjer (og svage linje(r), hvis du kan se den dem) i nedenst\u00e5ende skema.<\/p>\n\n\n\n<p class=\" has-text-align-center eplus-wrapper\">$\\sin(\\Theta_n)=\\frac{n\\cdot\\lambda}{d}\\Leftrightarrow\\lambda=\\frac{d\\cdot\\sin(\\Theta_n)}{n}$<\/p>\n\n\n\n<p class=\" eplus-wrapper\">Benyt&nbsp;<em>gitterligningen<\/em>&nbsp;til at bestemme b\u00f8lgel\u00e6ngderne, idet du husker at n = 1. V\u00e6rdierne $\\lambda_{data}$ skal du finde frem til ved at s\u00f8ge p\u00e5 google.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Form\u00e5let med fors\u00f8get er at bestemme b\u00f8lgel\u00e6ngderne for nogle af de synlige linjer i spektret fra et spektralr\u00f8r og sammenligne dem med de teoretiske.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2140,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ub_ctt_via":"","editor_plus_copied_stylings":"{}","footnotes":""},"categories":[27,2],"tags":[],"class_list":["post-2138","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry","category-forsoeg","category-fysik"],"featured_image_src":"https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/img_5976-2.jpg?fit=2397%2C1579&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2138","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2138"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2138\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2572,"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2138\/revisions\/2572"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2140"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2138"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2138"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2138"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}