{"id":2793,"date":"2023-10-24T13:32:53","date_gmt":"2023-10-24T11:32:53","guid":{"rendered":"https:\/\/mxth.dk\/?page_id=2793"},"modified":"2025-12-09T10:32:38","modified_gmt":"2025-12-09T09:32:38","slug":"faeldningsreaktioner","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mxth.dk\/?page_id=2793","title":{"rendered":"F\u00e6ldningsreaktioner"},"content":{"rendered":"\n<div class=\" wp-block-cover alignfull has-parallax eplus-wrapper\"><div class=\"wp-block-cover__image-background wp-image-2801 has-parallax\" style=\"background-position:50% 50%;background-image:url(https:\/\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/Precipitation_of_Silver_on_Copper_1-scaled.jpg)\"><\/div><span aria-hidden=\"true\" class=\"wp-block-cover__background has-background-dim\"><\/span><div class=\"wp-block-cover__inner-container is-layout-constrained wp-block-cover-is-layout-constrained\"><p class=\" has-text-align-center has-large-font-size eplus-wrapper eplus-styles-uid-11d6d4\">FORS\u00d8G<\/p>\n\n<p class=\" has-text-align-center eplus-wrapper eplus-styles-uid-83a57b\">f\u00e6ldningsreaktioner<\/p><\/div><\/div>\n\n\n\n<p class=\" eplus-wrapper\">Salte kan inddeles i tre grupper, <em>letopl\u00f8selige<\/em> salte, <em>noget opl\u00f8selige<\/em> salte og <em>tungtopl\u00f8selige<\/em> salte. Denne opdeling er baseret p\u00e5 m\u00e6ngden af salt, der kan p\u00e5l\u00f8ses i 100 mL vand. En ionforbindelse siges at v\u00e6re letopl\u00f8selig, hvis der kan opl\u00f8ses mere end 10 g salt i 100 mL vand. For at en ionforbindelse klassificeres som tungtopl\u00f8selig, skal mindre end 0,1 g salt kunne opl\u00f8ses i 100 mL vand. Hvis en ionforbindelse har en opl\u00f8selighed som er st\u00f8rre end 0,1 g men mindre end 10 g pr. 100 mL s\u00e5 siges det at v\u00e6re noget opl\u00f8seligt. <\/p>\n\n\n\n<p class=\" eplus-wrapper\">N\u00e5r opl\u00f8sninger af to letopl\u00f8selige salte blandes, vil der i visse tilf\u00e6lde v\u00e6re mulighed for at der dannes et tungtopl\u00f8seligt bundfald, for eksempelvis<\/p>\n\n\n\n<p class=\" has-text-align-center eplus-wrapper\">\\(MgBr_2 (aq) + 2 AgNO_3 (aq) \\rightarrow Mg(NO_3)_2 (aq) + 2 AgBr (s)\\)<\/p>\n\n\n\n<p class=\" eplus-wrapper\">Her har vi to letopl\u00f8selige salte, magnesiumbromid og s\u00f8lvnitrat, som n\u00e5r de blandes har mulighed for at danne to andre ionforbindelser, nemlig magnesiumnitrat og s\u00f8lvbromid. I dette tilf\u00e6lde er s\u00f8lvbromid et tungtopl\u00f8seligt salt og det vil ligge sig som bundfald i opl\u00f8sningen. Vi siger, at det f\u00e6lder ud.<\/p>\n\n\n\n<p class=\" eplus-wrapper\">Da denne reaktion ender med at en af ionforbindelserne falder ud kalder vi dette for en f\u00e6ldningsreaktion, og er et vigtigt v\u00e6rkt\u00f8j ved identifikationen af ukendte saltes sammens\u00e6tning eller p\u00e5visning af tilstedev\u00e6relsen af salt (ioner) i en blanding.<\/p>\n\n\n<h2 class=\" wp-block-heading has-system-font-font-family eplus-wrapper eplus-styles-uid-093f29\" style=\"font-style:normal;font-weight:200\">Form\u00e5l<\/h2>\n\n\n<p class=\" eplus-wrapper\">Form\u00e5let med fors\u00f8get er at eftervise, at nogle reaktioner mellem opl\u00f8sninger af salte skaber bundfald, og der derved er dannet tungtopl\u00f8selige salte.<\/p>\n\n\n<h2 class=\" wp-block-heading has-system-font-font-family eplus-wrapper eplus-styles-uid-856266\" style=\"font-style:normal;font-weight:200\">Apparatur<\/h2>\n\n<ul class=\" wp-block-list eplus-wrapper eplus-styles-uid-11866c\">\n<li class=\" eplus-wrapper\">Overheadark eller plastiklomme<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">Oversigt over hvilke opl\u00f8sninger der skal blandes, findes <a href=\"https:\/\/www.dropbox.com\/scl\/fi\/7w3emp8anc4xfp7um2dv3\/Ark-til-f-ldningsreaktioner.docx?rlkey=bplaza60s26zxzrw8yzfvumt5&amp;dl=1\">her<\/a><\/li>\n<\/ul>\n\n<h2 class=\" wp-block-heading has-system-font-font-family eplus-wrapper eplus-styles-uid-60760d\" style=\"font-style:normal;font-weight:200\">Kemikalier<\/h2>\n\n\n<p class=\" eplus-wrapper\">Dr\u00e5beflasker med f\u00f8lgende saltopl\u00f8sninger<\/p>\n\n\n<ul class=\" wp-block-list eplus-wrapper eplus-styles-uid-7cc57e\">\n<li class=\" eplus-wrapper\">0,1 m Kaliumiodid (\\(KI\\))<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">0,1 M S\u00f8lvnitrat (\\(AgNO_3\\))<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">0,1 M Kobbersulfat (\\(CuSO_4\\))<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">0,1 M Blynitrat (\\(Pb(NO_3)_2\\))<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">0,1 M Natriumcarbonat (\\(Na_2CO_3)<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">0,1 M Bariumnitrat (\\(Ba(NO_3)_2\\))<\/li>\n<\/ul>\n\n<h2 class=\" wp-block-heading has-system-font-font-family eplus-wrapper eplus-styles-uid-856266\" style=\"font-style:normal;font-weight:200\">Sikkerhed<\/h2>\n\n\n<p class=\" eplus-wrapper\">Sl\u00e5 alle ionforbindelserne op p\u00e5 EcoOnline og l\u00e6s sikkerhedsreglerne for ionforbindelsen. Vi dr\u00f8fter p\u00e5 klassen, hvordan sikkerheden af reagenserne h\u00e5ndteres.<\/p>\n\n\n<h2 class=\" wp-block-heading has-system-font-font-family eplus-wrapper eplus-styles-uid-856266\" style=\"font-style:normal;font-weight:200\">Fremgangsm\u00e5de<\/h2>\n\n<ol class=\" wp-block-list eplus-wrapper eplus-styles-uid-b8be4e\">\n<li class=\" eplus-wrapper\">Plac\u00e9r oversigtsarket i plastiklommen og kontroll\u00e9r at I har en dr\u00e5beflaske for hvert reagens p\u00e5 arket.<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">P\u00e5s\u00e6t en dr\u00e5be af opl\u00f8sningerne p\u00e5 plastiklommen, r\u00e6kke- og s\u00f8jlevis.<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">Dr\u00e5berne s\u00e6ttes oven i hinanden. <strong>Undg\u00e5 at dyppe spidsen af dr\u00e5beflaskeb ned i de dr\u00e5ber, der allerede er afsat!<\/strong> Tag et billede af hele arket, n\u00e5r det er udfyldt.<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">Noter for hver af felterne om der er sket en reaktion. Hvis der er sket en reaktion skal I ogs\u00e5 beskrive resultatet af reaktionen (grumset udseende, farveskift, dannelse af faststof osv.)<\/li>\n<\/ol>\n\n<h2 class=\" wp-block-heading has-system-font-font-family eplus-wrapper eplus-styles-uid-856266\" style=\"font-style:normal;font-weight:200\">Reng\u00f8ring og affald<\/h2>\n\n<ul class=\" wp-block-list eplus-wrapper eplus-styles-uid-92de51\">\n<li class=\" eplus-wrapper\">Plastiklommerne samles og gives til l\u00e6reren.<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">Dr\u00e5beflaskerne afleveres til l\u00e6reren.<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">Handsker smides i skraldespanden.<\/li>\n<\/ul>\n\n<h2 class=\" wp-block-heading has-system-font-font-family eplus-wrapper eplus-styles-uid-856266\" style=\"font-style:normal;font-weight:200\">Databehandling<\/h2>\n\n<ol class=\" wp-block-list eplus-wrapper eplus-styles-uid-33d3f8\">\n<li class=\" eplus-wrapper\">De reagenser I anvender, fremstilles ved at opl\u00f8se letopl\u00f8selige salte i vand. Opskriv reaktionsskemaet for opl\u00f8sningen af saltene, foreksempel \\(KI (aq) \\rightarrow K^+ (aq) + I^- (aq)\\)<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">For alle kombinationerne af dr\u00e5ber opskriver i reaktionskemaer, b\u00e5de som stofreaktionsskema (S), foreksempel \\(KI(aq) + AgNO_3 (aq) \\rightarrow AgI (s) + KNO_3 (aq)\\), og som ionreaktionsskema (I), foreksempel \\(I^- (aq) + Ag^+ (aq) \\rightarrow AgI (s)\\). Ionreaktionsskemaet laves kun hvis det er n\u00f8dvendigt, alts\u00e5 hvis der dannes et tungtopl\u00f8seligt salt. Husk at angive tilstandsform. Reaktioner med * i f\u00e6ldningsskemaet, kan I ikke besvare, da der sker andet end en f\u00e6ldningsreaktion. I kan <a href=\"https:\/\/mxth.dk\/?page_id=2915\" data-type=\"link\" data-id=\"https:\/\/mxth.dk\/?page_id=2915\" target=\"_blank\" rel=\"noreferrer noopener\">her<\/a> finde en oversigt over opl\u00f8seligheden for de forskellige ionforbindelser.<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">For hver reaktion skal I sammenholde den teoretiske reaktionsligning med det i faktisk s\u00e5 og som I har beskrevet under fors\u00f8get. Angiv om der er overensstemmelse mellem teori og praksis og hvis ikke, angiv hvilke fejlkilder der kunne v\u00e6re i fors\u00f8get.<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">Angiv 2 eksempler p\u00e5 simple ioner. Forklar, hvorfor de betegnes som simple ioner.<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">Angiv 2 eksempler p\u00e5 sammensatte ioner fra fors\u00f8get. Forklar, hvorfor de betragtes som sammensatte ioner.<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">Hvilken metal-ion i fors\u00f8get danner flest tungtopl\u00f8selige salte? Sammenhold med teorien.<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">Hvilken metal-ion i fors\u00f8get danner f\u00e6rrest tungtopl\u00f8selige salte? Sannemhold med teorien.<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">Forklar hvordan man kan se, at et salt er opl\u00f8st i vand eller f\u00e6ldet ud, ved at se p\u00e5 reaktionsskemaet, selvom vand slet ikke indg\u00e5r i reaktionen.<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">I ionreaktionsskemaer udelader man ioner, der ikke sker en forandring med. Disse kaldes tilskuer-ioner. Angiv tilskuer-ionerne i reaktion 10 og begrund dit valg.<\/li>\n\n\n\n<li class=\" eplus-wrapper\">P\u00e5 renseanl\u00e6g fjernes phosphat fra udl\u00f8bsvandet ved at tils\u00e6tte jern(III)chlorid til vandet. Forklar ud fra et reaktionsskema, hvordan det virker.<\/li>\n<\/ol>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Form\u00e5let med fors\u00f8get er at eftervise, at nogle reaktioner mellem opl\u00f8sninger af salte skaber bundfald, og der derved er dannet tungtopl\u00f8selige salte.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2801,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ub_ctt_via":"","editor_plus_copied_stylings":"{}","footnotes":""},"categories":[55,43],"tags":[],"class_list":["post-2793","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry","category-forsoeg-kemi","category-kemi"],"featured_image_src":"https:\/\/i0.wp.com\/mxth.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/Precipitation_of_Silver_on_Copper_1-scaled.jpg?fit=2560%2C1707&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2793","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2793"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2793\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3937,"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2793\/revisions\/3937"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2801"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2793"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2793"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/mxth.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2793"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}