{"id":2915,"date":"2024-01-07T22:03:41","date_gmt":"2024-01-07T21:03:41","guid":{"rendered":"https:\/\/mxth.dk\/?page_id=2915"},"modified":"2024-01-08T19:13:05","modified_gmt":"2024-01-08T18:13:05","slug":"oploeselighedstabel","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/mxth.dk\/?page_id=2915","title":{"rendered":"Opl\u00f8selighedstabel"},"content":{"rendered":"\n

N\u00e5r ionforbindelser opl\u00f8ses i vand er der forskel p\u00e5 hvor meget af ionforbindelsen der kan opl\u00f8ses. Nogle ionforbindelser kan der opl\u00f8ses meget af i 100 g vand. For eksempel kan der opl\u00f8ses 35,9 g natriumchlorid i 100 g vand ved 20 \u00b0C 1<\/a>. Til geng\u00e6ld er der andre ionforbindelser hvor der ikke kan opl\u00f8ses s\u00e5 meget af ionforbindelsen i vandet, for eksempel kalk hvor der kun kan opl\u00f8ses 0,0013 g i 100 g vand ved 25 \u00b0C 2<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Det er dog vigtigt at huske, at opl\u00f8seligheden \u00e6ndre sig som funktion af temperaturen. Herunder ses en graf der viser hvorledes opl\u00f8seligheden \u00e6ndre sig som funktion af temperaturen. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Graf over temperaturafh\u00e6ngigheden af opl\u00f8seligheden for udvalgte ionforbindelser. Den gbl\u00e5 er natriumchlorid, den r\u00f8de er kaliumhydrogencarbonat, den gr\u00f8nne er lithiumsulfat, den gule er kaliumnitrat og den sorte er kaliumhydrogenbutandioat. Alle opl\u00f8seligheden stiger n\u00e5r temperaturen \u00f8ges, p\u00e5 n\u00e6r for lithiumsulfat her faldet den n\u00e5r temperaturen \u00f8ges. 3<\/a><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Som det ses stiger langt de fleste saltes opl\u00f8selighed n\u00e5r temperaturen \u00f8ges. Der er dog undtagelser som for eksempel lithiumsultaf hvor opl\u00f8seligheden falder n\u00e5r temperaturen \u00f8ges. <\/p>\n\n\n\n

Vi inddeler de forskellige ionforbindelser baseret p\u00e5 der opl\u00f8selighed i vand, vi skal dog g\u00f8re dette ved samme temperatur.<\/p>\n\n\n\n

Her vil vi inddele dem i tre kategorier<\/strong>, letopl\u00f8selig, tungtopl\u00f8seligt og noget opl\u00f8seligt.<\/p>\n\n\n\n

En ionforbindelse siges at v\u00e6re letopl\u00f8selig<\/em> hvis mere end 10 g kan opl\u00f8ses i 100 g vand, som for eksempel natriumchlorid.<\/p>\n\n\n\n

Til geng\u00e6ld er en ionforbindelse tungtopl\u00f8selig<\/em> hvis mindre end 0,1 g kan opl\u00f8ses i 100 g vand. Et eksempel her kunne v\u00e6re s\u00f8lvchlorid, hvor kun 520 \u03bcg kan opl\u00f8ses i 100 g vand og det er endda ved 50 \u00b0C.<\/p>\n\n\n\n

Derudover kan ionforbindelsen v\u00e6re noget opl\u00f8selig<\/em> hvis mere end 0,1 g kan opl\u00f8ses men mindre end 10 g i de 100 g vand. <\/p>\n\n\n\n

For nogle ionforbindelser kan man ikke tale om opl\u00f8selighed, enten fordi de reagere med vandet og det derfor omdannes til et andet stof eller fordi der sker en anden reaktion hvor det indg\u00e5r som reaktant. I begge tilf\u00e6lde omdannes det og man kan derfor ikke tale om at ionforbindelsen opl\u00f8ses.<\/p>\n\n\n\n

Herunder er der en oversigt over opl\u00f8seligheden for forskellige ionforbindelser. Horisontalt har vi anionerne og vertikalt har vi kationerne, og der er angivet for de forskellige kombinationer om ionforbindelsen er letopl\u00f8selig (L), tungtopl\u00f8selig (T), noget opl\u00f8selig (nO), reagere med vand (R) eller om der ikke findes data eller noget andet skulle ske for den givne ionforbindelse n\u00e5r den opl\u00f8ses i vand.<\/p>\n\n\n\n