Plast mysteriet

Forsøg

plast mysteriet

Photo by Marc Newberry on Unsplash

Formålet med denne øvelse er at afprøve nogle enkle forsøg, der kan bruges til at karakterisere forskellige plasttyper. At kende forskel på forskellige plastmaterialer er ikke nemt, hvis man ikke har erfaring. Der er dog en række små test som kan gøre det lettere. PVC kan påvises ved en meget simpel metode, der kaldes “Beilsteins prøve”(chlorprøven). Den er baseret på, at plasten ved kontakt med en ophedet kobbertråd omdanner det sorte kobberoxid på kobberets overflade til kobberchlorid. Kobberchlorid vil fordampe ved den temperatur, der er i en gasflamme, og udsende kobbers karakteristiske flammefarve (grøn). En række andre plaststoffer kan undersøges ud fra forskelle i massefylde (densitet). En række plaststoffer
PE, PP og PVC opløses i reglen ikke, men PS-plast (polystyren) opløses (vil efter et par minutter blive blød og klæbrig) i en række “almindelige”opløsningsmidler f.eks. acetone

Formål

At bestemme hvilken plasttype forskellige plaststykker er.

Apperatur

  • kobbertråd
  • gasblus
  • plastpropper til håndtag
  • bægerglas

Kemikalier

  • Vand
  • acetone
  • 6 forskellige plasttyper
    • PS (polystyren)
    • PET (polyethyleneterephthalat)
    • PP (polypropylen)
    • PVC (polyvinylchlorid)
    • HDPE (høj densitet polyethylen)
    • LDPE (lav densitet polyethylen)

Fremgangsmåde

  • 6 af de udleverede plaststykker placeres i en lille beholder med vand.
    Der røres stille og roligt rundt.
    Noter iagttagelser.
    Hvad kan du sige om densiteten af plaststykkerne?
  • Lav en spritopløsning (ca. 50%). Denne opløsning vil have en densitet på ca. 0,91 \(g/cm^3\). Placer de plaststykker som flød i vandet i denne opløsning og rør rundt.
    Noter hvilke stykker der synker eller flyder.
    Tilsæt lidt mere sprit til opløsningen og iagttag hvad der sker.
    Når der kun er et stykke der flyder tages dette op og placeres i et glas med “ren sprit opløsning”(93 %). Denne opløsning vil have en densitet på lidt mere end 0,79 \(g/cm^3\). Man kan også anvende majsolie
    (mærket Mazola), der har en densitet på ca. 0,917 \(g/cm^3\).
    Hvad kan man sige om plaststykkernes massefylde?.
  • Nu undersøges de plaststykker der sank i vand ved hjælp af flammetest. UDFØRES I STINKSKAB.
    Flammetest “Beilsteins prøve”også kaldet chlorprøven kan udføres på denne måde:
    Noter flammefarven (gul, orange, blå, grøn)

(a) Sæt kobbertråden fast i en prop. En kobbertråd opvarmes i toppen af gasflammen fra en bunsenbrænder nogle sekunder (indtil den ikke mere viser grøn flammefarve).

(b) Den varme tråd dyppes kortvarigt i plasten og føres herefter tilbage i flammen. Hvis flammen bliver grøn, har plasten indeholdt chlor.

Er flammetesten en fysisk eller kemisk reaktion?

  • De plaststykker, der gav orange flammefarve undersøges med acetone. Acetone er brændbart og skal dækkes til når det ikke bruges.
    Hæld lidt acetone op i et bægerglas og tag to nye plaststykker af dem der brændte med orange flamme og placer dem i glasset med acetone.
    En af plaststofferne vil ikke reagere, mens den anden vil blive svagt lysere/hvidlig og blød.
  • Varmetest: 125 ml vand puttes i en 250 ml beholder, der sættes på en varm plade. Vand koges forsigtigt. Pas på det ikke koger tørt. Tag et stykke af den plastik der ikke reagerede med acetone. Med en tang placeres stykket i det kogende vand.
    Plastikstykket bør blive blødt. Plasten er PET der ses en mere tydelig reaktion hvis man tager et stykke af en 2 L sodavandsflaske.
  • Termoplast eller ej? Termoplast kan smeltes og størknes flere gange uden at forkulle. Små stykker plast kommes i et reagensglas, der opvarmes i flammen fra en bunsenbrænder. Hvis plasten smelter
    og falder sammen er det en termoplast. Plast der ikke er termoplast vil forkulle ved opvarmning. Opvarmningen skal gå forsigtigt – ellers vil termoplasten forkulle. Da reagensglasset ikke kan rengøres
    efterfølgende, bruges det samme til alle forsøg. Start gerne med et der ser beskidt ud.
  • Brændtest: Testen udføres i stinkskab. Et lille stykke af plasten holdes med en tang ind i flammen fra en bunsenbrænder og trækkes umiddelbart efter igen ud af flammen.

I kan hente et bilag med karakteristika for forskellige plasttyper og deres densitet her.